Er 2020 året, hvor du vil nå i mål med dine ønsker og skabe positiv forandring i dit liv?

Dagene til dette år slutter og et nyt begynder er få. På Facebook og Instagram tikker det ind med taknemmeligheds-opdateringer om året der gik,  og jeg er også sikker på at have læst de første MANGE nytårsforsæt fra nær og fjern. Ønsker for året der skal komme. 

Nytår synes at være en god anledning til at tage livet op til revidering, lægge planer for fremtiden og formulere nytårsforsæt. Et nyt år står for døren, og muligheden for at starte på en frisk står mere klar end nogensinde før. 

Jeg er selv vild med at gøre status, planlægge og sætte mig nye mål for fremtiden, som jeg gerne vil opnå. Af samme grund ved jeg også, hvor svært det er rent faktisk at transformere et ønske til en reel forandring. 

For hvor mange af de tusindvis af nytårsforsæt og ønsker for fremtiden, folk frembringer, går rent faktisk hen og bliver en realitet? Jeg vil vove den påstand, at det ikke er mange.

Hvorfor? 

Fordi vi ganske enkelt ikke ved, hvordan vi skal gøre! De færreste ved, hvordan de kommer fra selve ønsket om noget og til målet, hvor det ønskede er opnået. Derfor går det ene nytårsforsæt og ønsker for fremtiden efter det andet i vasken. Derfor opnår vi ikke de resultater, vi ønsker os.

For hvis vi rent faktisk vidste, hvad der skulle til for at vi med succes kan efterleve vores ønsker og nå vores mål, så havde vi jo gjort det allerede. Ikke sandt?

Men idet vi ikke er klar over det, oplever vi gang på gang ikke at lykkedes. Ikke at nå vores mål eller omsætte vores drømme til virkelighed. 

Med andre ord så mangler “opskriften”. Og uden opskriften er det svært at bage kagen (I hvert fald uden et par mislykkede forsøg undervejs).

Måske kender du til ønsker som disse: 

I det nye år vil jeg dyrke mere motion og blive en fit mom.

I det nye år vil jeg ikke være så sur og skælde så meget ud.

I det nye år vil jeg være en bedre kæreste/kone.

I det nye år vil jeg være mere kærlig og nærværende overfor børnene.

I det nye år vil jeg være en overskuds-mor, der har styr på det, og har ja-hatten på.

I det nye år vil jeg være en gladere mor/kvinde. 

Sådan nogle mål kan jeg i hvert fald huske at have haft, og de er da også ganske fornuftige og udmærkede, hvis ellers de er mulige at realisere, så de ikke bare bliver endnu en grund til at slå dig selv i hovedet og give dig følelsen af at være en uduelig fiasko.

Men det er faktisk muligt at transformere sådanne ønsker til at være en realitet i dit liv. Der findes faktisk en “opskrift”.

Kender du den? 

Ellers vil jeg gerne dele den med dig her. Kort fortalt lyder opskriften sådan:

Da jeg fandt ud af, hvad jeg skulle gøre…

Blev det muligt for mig at nå de ønsker og mål, jeg sætter mig for. Det er jeg mere end taknemmelig for!

Hvis du har brug for hjælp til at skabe positiv forandring i dit liv, vil jeg hjertens gerne hjælpe dig. Når først du ved, hvad der skal til, kan du indfri dine ønsker og nå dine mål igen og igen.

Lige her kan du booke en gratis afklarende snak med mig, hvor vi sammen drøfter, hvad der udfordrer dig, og hvor du gerne vil hen.

Min invitation til dig er ikke blot at lade det blive ved ønsket i år. Lad det være året hvor du tager kærligt hånd om dig selv og sætter handling på.

Rigtig godt nytår!